VANUATU – Efate og Tanna

Vi havde glædet os meget til at komme til Vanuatu – både da der ventede os nogle vilde og anderledes oplevelser, men ikke mindst også da det betød et længe ventet besøg fra gode venner hjemme fra Danmark. Turen fra Fiji til Vanuatu var en kort rejsedag med en flyvning på knap et par timer. Det viste sig dog at blive alt andet end den korte rolige tur vi havde forventet. Da vi ankom til lufthavnen i Fiji, havde de selv samme morgen fået en besked fra Vanuatu om, at alle der kom til landet skulle være fri af coronavirus. Ingen i lufthavnen, herunder Fiji Airs chef (der var i kontakt med sundhedsministeren), vidste hvordan de skulle håndtere denne information. Efter meget intern snak frem og tilbage, måling af vores temperatur, fastlæggelse af vores rejseaktivitet og total forvirring, blev vi sendt til en lokal læge, som kunne lave et officielt dokument til os, som muligvis ville blive accepteret i Vanuatu. Problemet var blot, at alle fra flyet var sendt til samme læge, hvilket resulterede i en meget lang kø – og til trods for at flyet var blevet nogle timer forsinket, kunne vi hurtig se tiden forsvinde fra os inden det ville blive vores tur. Med krydsede fingre ventede vi dog, og vi kom ind til lægen der målte vores temperatur, lyttede på vores brystkasse og derefter skrev en erklæring. Lige som han skulle til at underskrive erklæringen, og vi kun havde få minutter tilbage at løbe på, kom der en akut situation han måtte tage sig af. Netop som vi troede vi godt kunne opgive vores fly, sørgede sekretæren for underskrifter, hvorefter vi løb ud i taxaen der ventede på os. Da vi kom til lufthavnen, fik vi at vide at de havde lukket for flyet – vi fik dog hurtig meldt, at vi ikke var helt enige i dette, da vi var der ni minutter før den tid vi senest havde fået at vide vi skulle være tilbage. Så de ringede til flyet at der kom to yderligere bagager og personer, hvorefter vi ilede gennem security og nåede det hele. Ombord på det halvtomme fly krydsede vi nu blot fingre for, at de ville lukke os ind i Vanuatu ved ankomsten. Tvivlen blev lidt større da vi ved landingen kunne se, at alle skulle igennem en udendørs kontrol, inden vi kunne komme ind i lufthavnen. Efter at have udfyldt nogle yderligere papirer, blev vi heldigvis stemplet ind i landet, hvorefter vi trætte blev kørt til vores hjem for den næste uges tid. 

no images were found

Vanuatu – en tidligere engelsk og fransk koloni – beliggende i Stillehavet er bestående af 82 små øer af vulkansk oprindelse, hvoraf 65 af dem er beboede. Størstedelen af Vanuatus 300.000 indbyggere lever i landdistrikter. Dog bor der ca. 45.000 i Port Vila, som er landets største by og ligeledes landets hovedstad. Vores rejse i Vanuatu startede ud i Port Vila, som er beliggende på hovedøen Efate. Centralt i byen ligger det store marked, hvor man kan købe masser af lokale frugter og grøntsager. Marked har åbent 24 timer i døgnet fra mandag morgen til lørdag middag, hvilket betyder at mange af de handlende damer i disse dage bor (og sover) på gulvet ved deres små frugtstande, hvor de også har deres familier og særligt børn med. Øen Efate er 122 km i omkreds med en enkelt vej hele vejen rundt. Vi lejede en quad bike for at køre øen rundt, og se mere til det lokale liv uden for hovedstaden. På hele vores tur blev vi mødt at lokale, der smilende og meget interesserede hilste på med en oprigtig venlighed og gæstfrihed. Det var spændende at se de små samfund med meget primitive boliger, og se hvordan de lokale bader i floderne på øen. Efter at være omkring halvvejs øen rundt, ville vores quad bike ikke som vi ville, og da den blev ved med at gå ud, ringede vi til udlejningsselskabet, der ville komme med en ny. Mens vi ventede i vejkanten, blev vi endnu en gang mødt af en utrolig venlighed, hvor stort set hver en bil der kom forbi, stoppede for at høre om vi var ok og tilbød os kokosnødder, hvis vi manglede vand. Vores tvungne stop var lige foran en skole (som også agerede børnehjem). Vi snakkede med børnene, der i skolen både lærer engelsk og fransk, og som var meget interesserede i os – nogle af drengene nok mest af alt i quad biken. Mens vi ventede, var Julie inde på skolens hjemmemalede verdenskort, for at vise børnene hvor Danmark ligger (vi var på kortet til trods for, at vi var malet i samme farve (=samme land) som Tyskland). Herefter kunne børnene forklare omkring deres kort over Vanuatu, og vise de forskellige øer. Efter halvanden times tid fik vi en ny quad bike og kunne genoptage turen rundt i Vanuatus flotte grønne natur. 

no images were found

Efter en uge i Port Vila tog vi tilbage til lufthavnen – dog ikke for at flyve videre, men for at hente Julie og Henrik. De næste dage på Efate fløj afsted med gensynsglæde og højt humør, inden vi var tilbage i lufthavnen for at flyve til Tanna, en ø beliggende i det sydlige Vanuatu. Her tjekkede vi ind for en enkelt overnatning i flotte omgivelser. Kort efter stod den på snorkling hjulpet godt på vej af en lille motor, som tog os gennem flotte koraller, farverige fisk og til turens højdepunkt: mange havskildpadder. 

no images were found

Tanna er hjem for verdens mest tilgængelige aktive vulkan: Mount Yasur. Netop dette var også en af grundende for at besøge Vanuatu. Vulkanen er aktiv med lava der dagligt skyder op fra dens indre. Et af dens senere større udbrud var i 1995, men selv så sent som i 2016 har der været et mindre udbrud. Efter en køretur på tværs af øen i den flotte grønne natur, ankom vi til foden af Mount Yasur – jo tættere vi kom på, jo mere vildt blev landskabet, og det var imponerende at se hvordan det skiftede fra grøn og frodig natur til sort og gold askejord. Vejret var ikke det bedste; det var regn, skyerne hang lavt og det blæste meget, men til trods for dette kunne vi stadig få lov at komme op til vulkanen. Ved ankomsten hos den lokale stamme der bor ved foden af vulkanen blev vi budt velkommen med blomster om halsen, hvorefter den lokale stamme dansede for os og vulkanen, for at vi kunne få lov at bestige den. De fleste på Vanuatu er kristne, men der er stadig en del lokale stammer, der ikke har taget denne tro til sig, fra de missionærer der tidligere har været på øerne. Derimod har de deres egen tro, og flere af dem der bor ved vulkanen, tror på ånderne i vulkanen, og at de skal tilfredsstille disse for at de kan leve i harmoni side om side med vulkanen. Udstyret med hjelm, sikkerhedsbriller og regnjakker tog vi det sidste stykke op af den 361 meter høje vulkan, førend vi nåede toppen af vulkankrateret. Der var mange lavt hængende skyer, og det var svært at se meget, men fra tid til anden klarede det op, og vi kunne se askeskyer der tårnede op fra vulkanens indre, og vi kunne ligeledes høre vulkanen buldre. Vores tøj var indhyllet af askestøv, og vi kunne lugte gasserne, der kom fra vulkanen. At stå så tæt på og høre og mærke de naturkræfter, som mennesket ikke har nogen kontrol over, var en betagende oplevelse. Desværre havde vi grundet det overskyede og regnfulde vejr, ikke kunne se selve lavaen skyde op fra vulkanens indre, men som mørket faldt på begyndte der fra tid til anden at vise sig orange nuancer på himlen over vulkanen. Som vi kørte derfra, så vi en helt orange himmel rejse sig over vulkanens top. Det var et vildt syn, som vi aldrig vil glemme. 

◄ 1 2

Livsstilen på Tanna er mere traditionel end på mange af de andre omkringliggende øer. Her har nogle af landsbyerne valgt at holde fast i et mere primitivt liv, blandt andet uden moderne opfindelser. Her bærer man traditionel beklædning, herunder penisfutteraler og græsskørter, og børnene går ikke i skole. Vi var på besøg i netop sådan en landsby, og da vi ankom (som regnen stoppede og solen kiggede frem), kunne vi kun se deres små stråhuse, en gris der tilfreds rodede i jorden og en lille nøgen dreng, der kiggede lidt forskrækket på os. Ellers var der fuldstændig stille og ingen var af se. Pludselig var det som om, at landsbyen vågnede op og skulle gøre klar til at byde os velkommen, for de løb diskrete rundt og i virkeligheden skulle de nok lige være helt klar inden vi kom. Flere og flere børn begyndte at komme frem, og kort efter kom den eneste dame i landsbyen, som talte engelsk. På Tanna tales der fem forskellige sprog – foruden engelsk og fransk – og hvert af sprogene tales kun af få tusinde personer. I den landsby vi besøgte, var der én enkelt dame der havde gået i skole og derfor kunne tale engelsk, mens resten af beboerne talte deres lokale stammesprog. Det betød også, at det var hende der viste os rundt i den lille by, og forklarede os omkring hvordan de lever. I landsbyen er de selvforsynende med forskellig frugt, grønt og dyr. Børnene går ikke i skole, men leger i stedet med hinanden. Damen der viste os rundt ville gerne have nogle flere af børnene i skole, men til trods for at skolegang er gratis på Vanuatu, er det ikke helt lige til i forhold til transport til/fra skolen. Derudover havde de tidligere fået et barn i skole, men barnet blev efterfølgende sendt hjem, da man også skal have skoleuniform, skoletaske og klipklappere – noget der måske er meget naturligt for de der bor i byerne og lever i et mere civiliseret samfund, men som ikke er en naturlig del af dagen i en lokal stamme. Vi så deres små hytter og smagte den lokale mad. Vi kom op til landsbyens plads, hvor mændene sad samlet. Det var tydeligt at kvinderne havde deres opgaver (med mad og børn) og mændene havde deres – hvilket blandt andet var at agere stammens overhoveder. I stammen var det også kun mændene der lavede ild, og som vidste hvordan man laver kava – en euforiserende drik lavet af en rod, som også kun mændene må drikke. Vores besøg i landsbyen sluttede af med en traditionel stammedans med sang – og de lokale synes det var vældig sjovt, da Thomas og Henrik besluttede sig for at danse med. Det virkede helt surrealistisk og meget fint, at man ikke skal længere væk end en times kørsel (dog i noget ufremkommeligt terræn) fra en indenrigslufthavn, førend man kan komme til et liv der er så anderledes, autentisk, simpelt og upåvirket af resten af verdenssamfundet. 

◄ 1 2

Mange oplevelser rigere tog vi fra Tanna og tilbage til hovedøen Efate. Vi havde lejet et sted på airbnb i naturskønne omgivelser med udsigt til havet, hvor den stod på hygge, fred og ro og flotte solnedgange. Det var det fineste sted med meget gennemførte løsninger, der indbød til afslapning i stor stil.

no images were found

Det blev til en tur øen rundt i vores lejede bil, hvor vi kørte igennem små, lokale landsbyer, så masser af flot grøn natur, gik på opdagelse i en lille grotte, og besøgte ét af Efates mere populære udflugtsmål, nemlig den blå lagune hvor man kan tage en dukkert i det afkølende vand og svinge sig i torvene i de omkringliggende træer. Alle steder vi kom hen, blev vi igen mødt af en oprigtig venlighed og gæstfrihed. 

no images were found

Ovenpå en uge med glædeligt gensyn, grin og nye oplevelser takker to makkere af med en bajer i lufthavnen. 

no images were found