PERU Cusco

Turen videre i Peru til byen Cusco foregik endnu en gang med bus, og efter en flot tur med høje bjerge, små lokalsamfund og nogle noget bumpede veje nåede vi vores destination. 

Cusco er en hyggelig by med mere end 400.000 indbyggere, og vi kunne hurtigt fornemme at det var en noget mere turistet by, end hvad vi længe havde besøgt. Det kommer også med sine fordele, og vi aflagde hurtigt et besøg på den lokale Starbucks for at få en kop kaffe, og vi besøgte verdens højest beliggende irske pub i 3.400 højdemeter. Varmen begyndte også lige så stille at vende tilbage til os med knap 20 grader i byen i løbet af dagen. Desværre var vi ikke helt på toppen i Cusco, og vi brugte derfor mere tid end ønsket hjemme på hotelværelset, på at komme os ovenpå noget influenza-lignende sygdom. Lidt af byen fik vi dog oplevet, og hvad der særligt kendetegner Cusco er dens mange kirker rundt i byen, særligt på Plaza de Armas – byen centrale plads. Salg af diverse strik i alpaca-uld er også meget populært, og da shopping ikke er højt på listen over hvad vi har brugt hverken tid eller penge på de sidste mange måneder, blev vi enige om, at det godt kunne blive til en fin og varm trøje til os hver. Vi fik også meget god mad i byen, bl.a. var vi en aften på steakhouse, hvor vi smagte alpaca (hvilket klart kan anbefales, skulle man komme på disse kanter). 

1 2 ►

Det er meget få ting på vores rejse, der har været booket hjemmefra, men dette var dagen for én af dem – nemlig en overnatning i en glaskuppel hængende 400 meter oppe på en bjergside i Peru. Og for at gøre det hele lidt mere spændende, skulle vi selv klatre derop og efterfølgende zipline ned den kommende dag. Efter en køretur fra Cusco på ca. 1 t og 40 min, ankom vi til en klippeside i Sacred Vally, hvor vi kunne se vores hjem for den kommende nat 400 meter oppe svævende på klippesiden. Vi fik en sikkerhedsbriefing og kom i udstyret, hvorefter klatreturen begyndte. Det var en imponerende, vild og udfordrende tur i det hårde, men flotte terræn. Mens lyset stille skiftede farve mod aften, ramte vi vores pod, som vi blev introduceret til, og vi fik lidt tid til at slappe af. Da aftensmaden var klar, blev vi kaldt over walkien, trak i udstyret og klatrede i mørke og blæst over i den fælles madpod, kun med lyset fra en pandelampe – så det var lidt en spændende tur. En velfortjent tre-retters menu og et glas vin ventede os, og efterfølgende kravlede vi tilbage i vores pod, hvor vi nød den betagende udsigt oplyst af fuldmånen med et glas vin og et par spil domino, mens vi så på stjerner. Solen stod op tidligt næste morgen, og vi vågnede igen til en fantastisk udsigt til bjergene og floden i den hellige dal. Et fantastisk morgenbord og duften af kaffe mødte os, som vi klatrede over til morgenmaden – det var imponerende hvad vores dygtige guider kunne lave til os midt på en bjergside i Peru. Efter at have spist os alt for mætte, kravlede vi tilbage til vores pod, hvor vi sad vi på vores tagterrasse og nød udsigten fra hvad der føltes som toppen af verden. Turen ned foregik på en anden måde end vi var kommet op – nemlig via seks forskellige ziplines på tværs af bjergsiderne. Den klare favorit var én hvor vi måtte køre tandem, så med Thomas forreste og Julie bagpå med benene om Thomas’ hofter – det var hylende morsomt og med fuld fart. Efter lidt nedadgående hike og seks ziplines, nåede vi bunden med fast grund under fødderne og med en kæmpe oplevelse i bagagen. 

1 2 3 ►

To kilometer nord for Cusco og yderligere 300 højdemeter oppe ligger Sacsayhuaman – et område på over 3.000 hektar med resterne af et gammelt tempel der stammer fra inkariget. Herfra er der en fantastisk udsigt over Cusco og de omkringliggende bjerge. Vi havde en guide (en ældre lokal herre) med rundt, som kunne fortælle en masse omkring stedet og dets historie. Bl.a. kunne han fortælle, at der er flere historier om, hvorfor stedet har fået navnet Sacsayhuaman. Den ene er at navnet betyder “tilfredse høg”, da legenden fortæller, at der var en inka på stedet som fodrede en høg, der landede på hans skulder. Den anden sagnhistorie går på, at byen Cusco er formet som kroppen på en puma set oppefra, og at Sacsayhuaman er pumaens hoved. Både høgen, pumaen og slangen er hellige dyr i inkaernes kultur. Områdets imponerende inkaruiner er bygget op i tre plateauer. Det første plateau med de største sten, det andet med lidt mindre, og det tredje har de mindste sten. Væggene var i sin tid op til 18 meter høje og strækkede sig over 540 meter. Dog er meget af det der ikke i dag, da spanierne (da de kom til landet) tog mange af stenene til at bygge de mange katolske kirker der ligger i Cuscos centrum. Derudover tog mange af byens borgere også sten fra Sacsayhuaman til at bygge deres huse, helt op til 1945 hvor stedet blev fredet. Væggene er bygget med mange hjørner og hak, hvor stenene sidder som støbt i hinanden, og derudover hælder væggene indad – begge dele for at forhindre at det styrter sammen ved jordskælv. Efter signende skulle det have taget ca. 50 år og 20.000 mænd om at bygge Sacsayhuaman, som er bygget af kæmpe sten (mange af dem over fire meter høje og vejende over 100 tons) taget fra bjergene ca. en kilometer væk fra pladsen. I mange år vidste man ikke hvordan inkafolket havde formået at skære stenene så præcist til, da området ikke havde jern i den tid, men kun guld, sølv og kobber, hvilke alle er for bløde til at skære i sådanne sten. Man har dog efterfølgende fundet ud af, at det er gjort med meteorsten der er faldet ned fra himlen, og som har et højt indhold af jern, der gør det stærkt nok. I dag danner stedet fortsat ramme for inka-inspirerede ceremonier, bl.a. solfesten der afholdes hvert år i juni og er vældig populær.