COSTA RICA La Fortuna

Efter en uge ved Stillehavet gik turen ind i landet og til byen La Fortuna. Dette var noget vi begge havde glædet os meget til – særligt til at se Arenal vulkanen lige i udkanten af byen. Vi havde en køretur på knap 300 km og godt fem timer foran os. Vi kom godt fra start og gjorde undervejs hold på ”krokodille-broen” (en bro over en mudret flod fyldt med krokodiller). Halvvejs på turen kom vi forbi en tankstation, hvor der skulle fyldes nye kræfter på bilen. På Costa Rica tanker man ikke selv sin bil, da der er ansatte på tankstationerne, der gør det for en. Ham der tankede vores bil var vældig serviceminded, og han tjekkede også vores dæk for luft og fyldte lidt i hvor der manglede. Da han nåede til højre bagdæk, ville han have Thomas ud at se på det, og han forklarede os på spansk, at det var helt skidt og at vi ikke kunne køre videre på dækket. Vi ringede til biludlejningsselskabet (heldigvis havde vi tilkøbt samtlige forsikringer), og vi blev enige om, at vi selv ville skifte til reservedækket vi havde bagi, og så måtte de komme med et nyt reservedæk til os i La Fortuna, da det ville tage dem knap halvanden time at komme til tankstationen – noget vi gerne ville undgå at skulle vente på. Da Thomas kort efter var ved at sætte reservedækket på, opdagede han at der sad et søm i dækket, som derfor var utæt. Julie ringede (muligvis lettere irriteret) tilbage til bil udlejningsselskabet og forklarede situationen. De beklagede mange gange og meddelte i første omgang, at de straks ville sende en mand med to nye dæk – hvilket selvfølgelig betød, at vi måtte vente på tankstationen. Heldigvis var det høj solskin, så vi kunne nyde det gode vejr mens vi ventede, og få tanket lidt penge på vores costaricanske SIM-kort i kiosken ved siden af. Efter lidt tid ringede damen fra biludlejningsselskabet igen, for at fortælle at de var på vej med en ny bil, så vi ikke skulle vente længere end højst nødvendig. Derudover havde de givet os en opgradering som undskyldning for bøvlet vi havde haft. Vi skiftede fra en Hyundai Tucson til en helt ny Mitsubishi Montero Sport (en opgradering som vores makker på tanken synes var helt i top). Vi genoptog ruten mod La Fortuna i vores nye kæmpe vogn, og efter at være kørt igennem både små og større byer, solskin, regn og torden, samt flot bjerglandskab, ankom vi til den lejlighed vi skulle bo de kommende fem dage.

Arenal vulkanen i udkanten af byen har med dens varme undergrund skabt masser af varme naturlige kilder omkring byen, som vi uden tvivl synes var et besøg værd. Mange hoteller og resorts har varme kilder man kan besøge, men man kan også vælge at besøge lokale – og gratis – kilder (hvilket vi gjorde), som løber gennem den tropiske skov lidt uden for byen. Efter at have parkeret bilen i siden af vejen, fandt vi de varme kilder, der løb gennem skoven. Det var underligt at mærke hvor varmt vandet egentlig var her midt i naturen. Vi gik op gennem kilderne, satte os godt til rette og nødt at slappe af i det varme vand.

Costa Rica er kendt for at lave kaffe af høj kvalitet, og vi tog derfor på en tur for at høre mere om dette og smage noget lokal kaffe. Tidligere på vores rejse i Cuba lærte vi også om kaffe, men bonussen på denne tur i Costa Rica var, at den udover kaffe også omhandlede chokolade. I Costa Rica dyrker de nemlig kakao, og vi kunne derfor også høre om – og smage – lokal og hjemmelavet chokolade. På turen rundt på plantagen så vi kaffetræer, vi lærte at Costa Rica konkurrer på kvalitetskaffe og ikke på kvantitet, da de er så lille et land. Derudover fik vi fortalt meget om, hvordan vi kan kende kvaliteten på kaffe, når vi selv køber det, og vi lærte om de forskellige ristninger af kaffe – bl.a. at jo mørkere kaffen ristes, jo mindre koffein er der tilbage i kaffebønnen. Efter at have været med til at riste og male bønnerne, smagte vi på de forskellige ristninger af kaffen, og der var stor forskel i smagen. Rundt på farmen spottede vi en lille rød og blå frø, som i daglig tale kaldes ”blue jeans frog” grundet dens blå ben. Vi så kakaoplantager og de flotte kakaofrugter der vokser på træerne. Vi smagte også på de friske kakaobønner, som er omringet af en meget sød slags hvidt frugtkød. Vi var med til at riste de tørrede kakaobønner, og man kunne straks dufte chokolade, når bønnerne blev ristet. Derefter knuste vi bønnerne og fik en form for kakaopasta, som vi efterfølgende selv kunne blande med forskellige produkter (honning, vanilje, mynte, orange, kanel og cayennepeber) og smage til, for at lave vores egen chokolade – og mums det blev godt. Derudover smagte vi kakao-te lavet på skallerne fra kakaobønnen, sukkerristede kakaobønner og chokolade på henholdsvis 100, 85, 70 og 60 procent.  Til slut var vi med til at presse og smage saften fra sukkerrør, smage en te lavet på koncentratet af den udtrukne sukker, og til sidst smage 60 % alkohol lavet på sukkerrør. 

I løbet af vores dage i og omkring La Fortuna havde vi kunnet se Arenal vulkanen rejse sig dens 1.670 m over byen, oftest med hele eller dele af vulkanen indhyllet i skyer. Vi var derfor glade for, at vi kunne se at meget af vulkanen var fri for skyer, da vi kørte mod en af de flere nationalparker, der ligger omkring foden af vulkanen. Til trods for at vulkanen ikke har været aktiv siden 2010, er det forbudt at gå op ad selve vulkanen, da det fortsat vurderes at være for farligt. Turene samt de forskellige vandrestier foregår derfor kun til foden af vulkanen, hvor man stadig kan få en god fornemmelse af de store naturkræfter, og de ødelæggelser tidligere udbrud har forårsaget. I flere århundreder har Arenal vulkanen været inaktiv indtil den havde et stort udbrud i 1968, som varede i flere dage, begravede over 15 km2 med sten, lava og aske, slog knap 90 mennesker ihjel og ødelagde tre små landsbyer. Efterfølgende har vulkanen været aktiv, og den har fra tid til anden sprøjtet lava indtil år 2010, hvorefter vulkanen har været i dvale og ingen ved hvornår der igen sker yderligere aktivitet. Turen til vulkanen var flot og også barsk, den gik gennem tropisk skov og omkring en sø inden vi nåede parkens højeste punkt med udsigt til Arenal søen til den ene side og vulkanen Arenal lige foran os – det var noget af et syn. 

Vi har nydt La Fortuna by og omregn, hvor vi har kørt på ture og gået på opdagelse. Tiden er fløjet afsted, og vi er nu spændte på og klar til, at turen fortsætter videre mod nye oplevelser i Costa Ricas fantastiske natur.