MEXICO Isla Holbox

Efter næsten tre uger i Cuba var vi nu også mere end klar til næste destination på turen, nemlig Mexico. Oprindelig havde Mexico ikke været med i vores planer for rejsen, men muligheden for at svømme med hvalhajer – verdens største fisk – kunne vi simpelthen ikke lade gå forbi. Så efter en forsinkelse ud af Cuba landende vi på Yucatán-halvøen, og vi var glade for at se taxachaufføren stå og vente med et skilt med Thomas’ navn. Herfra kørte vi et par timer nordpå, indtil vi nåede den lille havn, hvorfra sejlturen gik til Isla Holbox. Den sidste del af køreturen blev i silende regn, men efter en kort færgeoverfart ankom vi i tørvejr på den lille ø Isla Holbox, der er 40 km lang (hvor størstedelen er ufremkommelig, fredet naturreservat), men ikke er mere end halvanden kilometer bred. Det er en ø med lange, hvide sandstrande, et turkist hav, gader af sand og farverige huse med palmebladstage. Her foregår alt i et afslappet tempo, og på øen er der ingen biler, hvorfor man primært kommer omkring på scooter, i golfvogn eller på cykel. På øen er der masser af restauranter og barer, turistboder der sælger ture, små butikker med kunsthåndværk samt et lille torv midt på øen med masser af liv om aftenen. Den kommende uge skulle vi bo i en lille lejlighed på øen, og vi nødt hvert et øjeblik på den lille fantastiske ø.  

Første hele dag på Isla Holbox startede tidligt. Kl. 3 om natten gik strømmen, så efter et par timer uden A/C og blæser var vores lejlighed godt varm. Vi stod op til en stille ø, hvor vi gik en tur langs vandet og endte på en lille strand kaldet Punta Coco i den ene ende af øen. Til vores store overraskelse stod der en hel del lyserøde flamingoer i vandet og var godt i gang med morgenmaden. En enkelt rokke lå også i vandoverfladen og blafrede med sine vinger. Efter at have observeret flamingoerne i noget tid, og de stille og roligt spankulerede længere ned ad stranden som der kom flere og flere folk, hoppede vi i vandet og lagde os i hængekøjerne, der stod placeret på pæle et godt stykke ude i vandet. Det var en skøn måde at starte dagen på. 

Til trods for øens lille størrelse gjorde vi dog alligevel som mange andre og lejede en golfvogn for at komme rundt og se lidt mere af øen. Thomas fik æren af at være chauffør, og vi kørte til den modsatte ende at øen, som vi endnu ikke havde udforsket så meget. I udkanten af øens eneste by lå der masser af små hyggelige hoteller på stribe. Da hotellerne så småt ebbede ud, gjorde vejen det samme. Så vi parkerede golfvognen, og efter en gåtur på en lille sti kom vi til det smukkeste syn: et godt stykke ude i det krystalklare vand var der en tange af sand der kiggede frem. Efter at være gået i vand til godt op på maven, begyndte vandet så småt at blive lavere igen, og vi endte ude på den lille tange, hvor vi nærmest var alene og bare nød stilheden og udsigten. Dagen sluttede af med et måltid hjemmelavet mad og et dyreprogram i tv’et hjemme i lejligheden. Efter at have spist ude i mange dage, var det skønt til en afveksling selv at lave mad og slappe af ”derhjemme”.

Dagen vi havde glædet os til, og egentlig også grunden til at Isla Holbox og Mexico i sidste øjeblik blev flettet ind i rejseprogrammet: vi skulle (forhåbentlig) ud at svømme med hvalhajer. Vi stod tidligt op, fik pakket, (smidt en back-up nutella mad i tasken), og så gik turen mod stranden hvor vi skulle sejle afsted kl. 7. Vi hoppede ombord i båden som de første, og så sejlede vi ellers afsted, mens solen langsomt stod højere og højere på himlen.  Efter omkring halvanden times sejlads og midt ude i ingenting, så vi delfiner – af to omgange. Hele tiden blev der holdt øje med hvalhajerne, da delfinerne ofte rejser med dem. Dog var der ingen hvalhajer i syne, og vi sejlede langsomt videre, mens der stadig blev spottet efter hvalhajer. Pludselig så vi en kæmpe havskildpadde i havoverflade, som vi sejlede hen til. Da vi kom tæt på, kunne vi dog se, at den var død og hovedet var bidt af – lige under havskildpadden var svaret på hvad der var sket: en haj cirkulerede rundt i vandet lige under sit bytte. Vi sejlede et godt stykke videre, og pludselig så kaptajnen det, vi alle havde ventet på, og så var det ellers om at komme i vandet. Det foregik under meget ordnende forhold, så der måtte kun hoppe to personer plus en guide i ad gangen, hvilket er rigtig fint. Vi var de første til at hoppe i, og vi hoppede lige ned ved siden af hvalhajen. Den var kæmpe stor, flot og helt rolig. Wauw.  Vi svømmede med to hvalhajer, som vores kaptajn fortalte var mellemstørrelse og nok en 7-8 meter. Det er virkelig et flot, kæmpe stort og helt rolig dyr. På vej retur var vi også på en snorkeltur, hvor vi så en del fisk og Thomas spottede en rokke. Ovenud tilfredse kom vi retur til stranden, hvor vi fik en omgang lækker mexicansk mad og slappede af. 

En dag med cykel rundt på øen stod bl.a. på endnu en tur til Punta Coco, hvor vi igen var heldige at se de fine flamingoer. Vi ankom som de første til stranden, og denne gang fik vi lov at se dem endnu tættere på end sidst. Herfra cyklede vi videre rundt på øen, hvor vi fandt en strand, som vi havde have helt for os selv. Så vi parkerede cyklerne i strandkanten, badede, og nød de rolige omgivelser. Videre på vores cykeltur så vi øens lille lufthavn, kirkegården, og vi mødte masser af leguaner der krydsede de små veje af sand. På en af de små veje kom vi til et stort mudderhul. Thomas tog chancen og kørte igennem – halvvejs satte cyklen sig fast i det dybe, tunge mudder, men heldigvis holdt Thomas sig oprejst og fik både sandaler og cykel med op. Så vi måtte lige en tur til stranden for at vaske både Thomas og cykel. Det var skønt at cykle rundt, og der blev gjort masser af stop for at udforske øen. 

En uge på Isla Holbox var fløjet afsted, og vi havde nu fire dage tilbage i Mexico, som blev brugt på et hotel i Cancun. Efter at have haft begrænset eller meget dårligt internet de seneste fire uger, havde vi et stort behov for at være et sted med godt internet, hvor vi ikke skulle opleve alt for meget. Det blev derfor til et all-inclusive hotel med hurtigt internet, hvor vi brugte størstedelen af tiden på vores hotelværelse med hovedet dybt begravet i hver vores computer. Vi fik her undersøgt næste destination: Costa Rica. Derudover var der en masse der skulle bookes til kommende destinationer så som lejebil, hvor vi skulle bo, en udrejsebillet og meget mere. I Cancun måtte vi også finde tid til en lille shoppetur i et storcenter, hvor vi havde ét formål – nemlig at købe en ny drone. Desværre havde vi fejlagtigt fået at vide hos DHL på Tobago, at vi sagtens kunne sende vores drone til Mexico og modtage den der. Det viste sig dog ikke at tilfældet, hvorfor den i flere uger har været strandet i Mexico City. Her 40+ e-mails med DHL senere, bliver den (forhåbentlig) sendt retur til Danmark, men vi må se – tiltroen til DHL er efterhånden sat lidt på prøve. Rejsen går nu videre til Costa Rica, hvor vi glæder os til nye oplevelser i flot natur.