CUBA Vinales

Vinales er et naturskønt område sydvest fra Havana. Dalen, der ligger lige uden for selve byen, er på UNESCOs verdensarvsliste grundet den flotte natur og de forunderlige bjerge. Turen fra Havana til Vinales foregik i en taxa collectivo (som er en delt taxa, hvor et fransk par også kørte med), og efter et par timers kørsel i den noget ældre Peugeot, hvor vi på den store hovedvej mødte alt fra gående, cykler, blaffere, hestevogne, busser, lastbiler og diverse andre køretøjer, kom vi godt frem til det casa hvor vi skulle bo. Beliggende i udkanten af byen gik vi den lille tur ind til byen, og allerede første eftermiddag blev vi budt velkommen med kraftig regn og det vildeste tordenvejr vi nogensinde har oplevet, mens strømmen kom og gik flere steder i byen (og på en ridetur senere på ugen kunne vores cowboy-ven Wilfredo da også fortælle, at et par køer uden for byen var blevet ramt af lyn og måtte lade livet i tordenvejret). I Vinales er der mange turister, og det ser man tydeligt ved, at stort set alle huse i byen fungerer som casa particulares hvor man kan bo privat. Derudover er nærmest hele hovedgaden samt flere sidegader bestående af små restauranter og barer – oftest med cubanske rytmer – så mulighederne er mange.

De frodige dale mellem bjergene i Vinales giver optimale muligheder for at dyrke kaffe- og tobak, hvilket området er særlig kendt for. Det skulle vi opleve (og ikke mindst smage), og turen dertil gennem den flotte natur foregik til hesteryg. Vi endte endda med at blive så vilde med de cubanske heste, at det blev til intet mindre end to rideture, hvor forskellige dele af naturen i Vinalesdalen blev udforsket. 

På de forskellige kaffeplantager vi besøgte, lærte vi om hvordan kaffen i området dyrkes, hvilke sorter de har, og hvilke kaffebønner der på Cuba bruges til hvilken salgs kaffe. De små kaffetræer må ikke få direkte sollys, hvorfor man planter højere skyggetræer omkring dem, fx bananpalmer. Da kaffebønnerne modnes på forskellig tid, plukkes de alle med håndkraft. Vi lærte også en dans der var en blanding af rumba og salsa, som slaverne i gamle dage dansede, mens de fik bønnerne frie fra de omkringliggende skaller. Vores guide på kaffeplantagen roste Thomas’ danseevner, men hun måtte også påpege, at han blot dansede og glemte at arbejde imens, hvortil Thomas prompte svarede, at det må være fordi han er en bedre danser end arbejder. 

De mange bønder i området fik efter revolutionen tildelt det jord, de i sin tid dyrkede. Til trods for de i dag selv ejer jorden (som enten kan gå i arv i familien eller skal sælges tilbage til staten), er det typisk at bønderne selv får lov at beholde 10 % af høsten, mens staten opkøber 90 %. Prisen for tobakken fastsættes af staten selv, som løbende kommer og kontrollerer kvaliteten. De fleste bønder vi talte med, forklarede at de alligevel ikke selv ville vide hvad de skal gøre med mere end de 10 %, som de sælger til turister, bytter med lokale for andre varer og selv ryger. Mange steder i dalen ser man små træhuse med skråtag hele vejen ned til jorden – dette er tørrehuse hvor tobakken bliver hængt til tørre efter det er høstet. Tobakken dyrkes fra november til maj, og den resterende del af året gror der majs på tobaksmarkerne. På vores besøg på tobaksplantagerne, så vi hvordan de ruller deres cigarer, og vi fik lov at ryge en cigar. Enden af cigaren blev smurt med en lokal honning, og vi fik at vide, at det er meget normalt at enden af cigaren dyppes i noget man godt kan lide, som fx honning eller rom. Til vores cigar smagte vi også den lokale rom for den pågældende region, som der hvert år bliver produceret ca. 5000-7000 flakser af.  

Efter nogle dage hvor vi havde oplevet byen og naturen omkring, besluttede vi os for at tage en afslappende formiddag ved en pool på et hotel lidt uden for byen. Herfra kunne vi nyde udsigten over dalen og samtidig blive kølet ned, hvilket var tiltrængt i den caribiske varme.

Sidste dag i Vinales blev brugt på bustur rundt i området, hvor vi bl.a. besøgte et udsigtspunkt med en fantastisk udsigt over hele dalen. Derudover så vi Mural de la Prehistoria, som er et stort, farverigt maleri på en klippe, og vi var på tur i grotten Cueva de los Indios – en grotte med drypstenshuler og kalkstensformationer, hvor man går igennem den første del af grotten. Halvvejs inde i grotten flydes denne med vand, hvorfor turen ud af grotten foregik i båd.

Næste stop på turen i Cuba går mod Trinidad, hvor vi har en næsten 10 timers bustur foran os inden ankomsten.