TOBAGO Fisketur i Man-O-War Bay

Efter en god nats søvn vågnede vi til lyden af regn. Nogle dage forinden havde vi lavet en aftale med en lokal fisker om, at vi skulle med ham ud på fisketur i hans båd kaldet “Remember Me”. Vel mødt på stranden kl. 8:00 som aftalt var der dog ingen fisker i syne, og vi kunne se at hans båd lå fortøjet i bugten blandt de andre både. Efter en kort skuffelse – måske især fra Julies side, da dette var noget hun havde kunne tænke sig, lige siden Tobago og nærmere Charlotteville blev bestemt som destination på rejsen – spottede vi pludselig vores fiskerven komme mod os fra den ene ende af stranden. Vi burde efterhånden have lært, at den danske punktlighed ikke nødvendigvis gælder under mere caribiske himmelstrøg. Efter at være sejlet i en lille kajak fra stranden til båden, blev båden sejlet til os i strandkanten, hvorfra vi sejlede afsted. Da vi nåede en lille bøje længere ude i bugten, og båden var blevet fastgjort hertil, kunne vi gå i gang med at fiske. En line med fire kroge for enden, som hver blev mættet med medbragt madding i form af fiskehovedet fra en sortfinnet tun, og så var det ellers bare at lade bly og kroge falde de ca. 30 meter ned mod bunden af bugten. Straks kunne man mærke fiskene nappe i maddingen, og der gik ikke længe inde første fisk var hevet om bord. Efter den erfarne fisker havde hevet et par stykker op af vandet, spurgte Julie om hun måtte prøve, og der gik ikke længe før første fisk var ombord. Julie var pavestolt af sin røde snapper, til trods for at fiskeren også mente det måtte være lidt held. Heller ikke længe efter Thomas fik smidt krogene i var der bid, så det var en succesfuld dag.

Vi talte om flere ting mens vi fiskede, bl.a. forsikring (eller manglen på samme her i Tobago), om kirken, han spurgte interesseret til, hvordan vi kan se vores billeder på computeren, og han forklarede om hans job ved regeringen, som alle her har. Emnerne var mange, og det var rigtig fint med den stille og eftertænksomme mand. Da maddingen efter nogle timer var ved at være brugt op, blev vi sejlet til den lille bugt Lover’s Bay, hvor vi nogle dage forinden havde snorklet. Vi snorklede i regnen og så en masse fisk, som virkede mere aktive her fra morgenen af. Julie spottede en lille søslange, der kiggede frem fra et hul i en koral.

Efter at være kommet tilbage til land, tog vi et smut forbi det lokale grøntsagsmarked for at købe frugt og grønt, og derefter gik turen vi op ad bakken hjem til hytten, hvor den stod på hjemmelavet mad samt lidt planlægning ved computerne med gekkoer på terrassen.