COOKØERNE – Rarotonga

Efter godt to måneder til søs, skulle vi lige finde landbenene frem igen og ikke mindst vænne os til roen der følger, efter at have boet 14 mennesker tæt sammen. Fra Fransk Polynesien gik turen med et lille fly videre ud i det store Stillehav til øgruppen Cookøerne. Her havde vi en uges tid på hovedøen Rarotonga – den mest folkerige af Cookøerne med en befolkning på godt 10.000 ud af landets samlede antal beboere på ca. 17.500. Det lille land er et selvstyrende territorium bestående af 15 øer, som hører under New Zealand, og øgruppen bruger samme møntfod dog suppleret af lokale mønter. Derudover har alle Cook-øboere New Zealandsk og Cook statsborgerskab, og helt op til 68.000 indbyggere fra Cookøerne bor i dag i New Zealand (mens ca. 35.000 bor i Australien). De taler deres eget sprog, men alle i østaten snakker også engelsk, og vi nød at kunne tale med de lokale igen efter to måneder i et fransktalende land. Indbyggerne på Rarotonga er et meget afslappet og venligt folkefærd, og alt her foregår på ø-tid, som en lokal beskrev for os på følgende måde: hvis du er inviteret til kl. 11 og kommer kl. 12 er du stadig tidlig på den. Her findes ingen lyskryds, ingen store resorts og ingen fastfood kæder, hvoraf de lokale er meget skuffede over sidstnævnte. Køber man mad fra en kendt fastfoodkæde og tager det med ombord på flyet til Cookøerne, skulle man eftersignede være meget populær, og det hedder sig at de lokale vil stå i kø for at købe dig drinks i bytte for maden. På Cookøerne findes der heller ikke noget ejendomsmarked, da man ikke kan købe sig til et hus eller en grund – alle på Rarotonga ejer nemlig et stykke jord, der går i arv gennem generation. Når man skal bygge et hus på sin grund, er der en særlig regel gældende i loven, nemlig at man ikke må bygge højere end en omkringliggende kokospalme. Rarotonga har én vej, der går langs kysten øen rundt på 32 km. Her kan man tage den lokale bus rundt, der kører ca. en gang i timen – den ene bus der kører med uret rundt og den anden bus mod uret. Vi tog bussen rundt flere gange, men oplevede ligeså mange gange at blive samlet op ad de lokale, som tilbød et lift (og også gerne kørte lidt længere end de egentlig skulle, for at læsse os af). 

På Cookøerne fejrede vi Thomas fødselsdag med is, to fødselsdagsdyk og middag på stranden. Det var en hyggelig dag, og at dømme efter vejret på Cookøerne havde Thomas opført sig helt eksemplarisk med 30+ grader og solskin. 

Vi fortsatte fejringen af Thomas’ fødselsdag den efterfølgende dag med et besøg på det lokale bryggeri. Vi startede med at smage den lokale øl, hvorefter rundvisningen på det lille bryggeri tog fart – og før vi vidste af det, var der gået fem minutter og rundvisningen var ovre. Herefter kunne vi se os omkring i de små produktionslokaler, hvor de producerede deres ene slags pilsner. Bryggeriet har eksisteret i tre år, og der produceres 6.000 liter øl om ugen, hvilket er deres maks. kapacitet. Efter rundvisningen stod den på frokost på standen. 

En uge med afslapning på højt plan, godt vejr, fødselsdagsfejring og tøjvask var tiltrængt, og vi siger tak til Rarotonga og dens fantastiske hjælpsomme og imødekommende mennesker, og drager nu videre ud på Stillehavet mod nye eventyr.