FRANSK POLYNESIEN Marquesas – Ua Pou

Efter en måned på de smukke atoller, gik vores sejlereventyr nu videre mod nordøst til Marquesas’ grønne og frodige vulkanøer. Turens længde vil afhænge af både vind og vejr, men vi forventede et sted mellem 4 og 6 døgn på åbent hav. Da båden var gjort klar (dykkerflasker, kajakker og dinghy spændt fast, kompressorer og andet på dæk pakket væk, søgelænderet tømt, og fryseren fyldt med pizzasnegle og pølsehorn) og rorvagt og fiskeplaner var på plads, hev vi ankeret og takkede Makemo for mange oplevelser. Efter nogle timers sejlads i stille og varmt vejr, gjorde vi holdt midt i Stillehavets blå vand og hoppede i til en tiltrængt dukkert. Det varede dog ikke længe, da en sej haj (oceanic whitetip) kiggede forbi – og den havde vi ikke lyst til at bade med, men flot var den. Som mørket faldt på slukkes alt lys på båden, for at de der har rorvagt kan vænne øjnene til mørket og derved have de bedste forudsætninger for at sejle. Det betød også, at tidsfornemmelsen hurtigt forsvandt, og det samme gjorde folk der stille og roligt gik til køjs, mens de der havde rorvagter natten over blev oppe. På anden dagen vågnede båden tidligt til solopgang, da styrmand Marc havde fået en ordentlig fisk på krogen. Det var en lang kamp, men efter tre kvarter kunne han hive en yellow fin tun på 166 cm (læs: længere end Julie) og 93 kg ombord på ATLAS. Dagene smeltede sammen og gik med rorvagter, spil, læsning, afslapning og madlavning (som kunne være lidt udfordrende i en gyngende kabys). Til trods for sejlads var det ej at forglemme at kalenderen nu sagde december, altså var julemåneden startet. Selvom vi må indrømme at julen ikke var det vi tænkte mest på i 30 grader og høj solskin, blev der nu alligevel julet under sejladsen med julemusik, kalenderlys, pebernødder, risengrød, juleklip og Nissebanden i Grønland. 

1 2 ►

Efter godt fire døgn til søs sejlede Thomas ATLAS ind i bugten ved Ua Pou, og vi var nu ankommet til Marquesas. Vi ankom om aftenen og kunne kun fornemme Ua Pous høje klipper som en silhuet i mørket – og det var et smukt syn der ventede os næste morgen, og en noget anden natur end vi havde været vant til på atollerne. 

Mange af os var spændte på at komme i land og se nærmere på Ua Pou, så et par dage efter ankomsten stod vi op lidt over 4 for at få tidlig morgentur i land (inden den stod på dykning). Her ville vi til toppen af en af klipperne, som vi kunne se fra bugten hvor vi lå for anker. Det var en flot tur, men i et noget udfordrende terræn med klatring på klipper samt hike i et ujævnt underlag af sand og jord der skred fra tid til anden. Vi blev dog belønnet med den flotteste udsigt over Ua Pou og dens flotte og barske natur.

Ua Pou har budt på masser af fantastisk dykning. Her ved Marquesas-øerne er sigten ikke nær den vi har været vant til fra atollerne, men det har på ingen måde taget noget fra dykningen. Her har vi dykket med manta rays (djævlerokker), et flot dyr der majestætisk og roligt bevæger sig gennem vandet og som ofte er nysgerrige og hilser på, når vi møder dem på et dyk. Her har vi også set ottearmede blæksprutter, moræner, stimer af fisk, scorpion fish, lion fish og pilerokker. Igen var vi også heldige at se definer, der hilste på i overfladen. På Ua Pou har vi fortsat vores uddannelsesdyk, og her har vi haft vores første natdyk. Det var en hel ny oplevelse at komme under vand i total mørket, kun oplyst af lyskeglen fra ens lygte. 

1 2 ►

Styrmand Marc har efterhånden sejlet længe i Fransk Polynesien, og han har skabt sig nogle gode bekendtskaber blandt de lokale. Til stor glæde blandt alle var vi derfor inviteret til helstegt pattegris i en lille bugt på Ua Pou. Da vi hen på eftermiddagen kom i land, var grisen allerede lagt over bålet hvor den skulle stege i 6-7 timer. Inde i skoven boede de mange grise, og der kom flere og flere grise til som vi var der – også en masse små pattegrise. Grisestien var omringet af flot skov med gamle træer, vandløb og fred og ro. Efter at have smagt den lokale vin lavet på stjernefrugter, blev grisen skåret ud og serveret med ris, maniok (en lokal rod ala kartoffel) og pomelo-salat– et fantastisk måltid. Trætte og mætte tog vi tilbage til ATLAS, som mørket faldt på.

Sidste dag på Ua Pou gjorde vi båden klar til videre sejlads. Inden vi hev ankeret, fik vi besøg af de lokale, som vi dagen forinden havde besøgt til grisefest. Vi havde nemlig en gammel generator ombord som ikke længere virkede, og den havde vi fået byttet til en gris til fryseren, så vi kunne lave en ordentlig julemenu – både til vores julefrokost og til juleaften. Derudover havde de masser af frugt med til os, og det var fantastisk at få vores net i cockpittet fyldt til randen med friske ananas, stjernefrugter, papaya, pomelo og bananer.