FRANSK POLYNESIEN Makemo

Mere end to uger var allerede fløjet afsted på Fakarava, og med tunge våde skyer hængende lavt på himlen havde vi nu et døgns sejlads foran os, førend vi ville ankomme til atollen Makemo. Makemo er vores sidste stop ved Tuamotu atollerne, inden turen herfra vil gå til øgruppen Marquesas mod nord. Under sejladsen skal vi alle hjælpe med at sejle båden, så efter rorvagt og fiskeriplanen (og alle de andre praktiske ting) var på plads, kunne vi hive ankeret. Fiskevagten og sejladsen var knap startet, førend den ene fiskeline lød på vej ud gennem passet. Thomas havde fiskevagten og efter straks at have iført sig det nødvendige udstyr, var alle mand klar på dæk for spændte at følge med i, hvad der (forhåbentlig) snart ville blive trukket i land. Med kyndig hjælp og vejledning fra vores erfarne fiskeriminister ombord, fik Thomas hevet en flot dogtooth tuna på 83 cm ombord – til stor jubel og glæde på båden. Sejladsen gik med at passe ror- og fiskevagter, afslapning og noget søvn, hjerterfri og backgammon samt madlavning. Ved ankomsten til Makemo (efter et døgns sejlads) blev vi hilst velkommen af en flok pilote whales langs Makemos kyst. 

Ankomsten til Makemo skulle fejres, og det blev den i høj grad med et kæmpe hjemmelavet sushi-måltid af den friskfangede tun. Efterfølgende åbnede festudvalget Lemon Shark Rooftop Bar til en festlig aften på ATLAS med højt humør.

De lokale der bor på atollerne er vældig rare og hilser hver gang vi kommer i land. Nogle af de andre gaster var på en landtur kort efter vi var ankommet til Makemo, og her faldt de i snak med en lokal mand, og kort efter var det arrangeret at vi kunne komme med ham på tur for at fange kokoskrabber. Så efter at have pakket det mest nødvendige til en overnatning i det fri, forlod vi ALTAS for et døgns tid. Vi kørte afsted i en ældre vogn med vores nye lokale ven til hans sted uden for byen, som var en flot og øde grund med palmetræer beliggende lige ned til vandet. Da vi havde slået lejr, gik vi straks i gang med forberedelserne til jagten – vi skulle finde kokosnødder der skulle hakkes over, sættes rundt omkring ved træer og buskadser, og så skulle vi ellers bare vente på at kokoskrabberne ville komme frem og spise af kokosnødderne. Aftenen stod også på lidt fiskeri og brød over bål, inden vi kunne sætte os til bords til et hjemmelavet måltid bestående af rå-marineret fisk i kokosmælk, stegt fisk, kogt kokoskrabbe med ris, chilisovs og vores hjemmebagte bålbrød – det smagte fantastisk. Næste morgen stod den på pandekager til morgenmad inden vi så småt pakkede sammen efter en sjov og oplevelsesrig tur i det fri. 

1 2 ►

Makemo bød på flere dyk med fantastisk sigte i det klare vand. Grundet tidevandet der hver dag går ind og ud af atollen, skal dykningen i passet planlægges herefter. Vi var på nogle meget svære og udfordrende strømdyk, hvor koncentrationen var stor, og hvor vi på hvert dyk lærte meget. Passet bød både på rokker, hajer og masser af fisk. Derudover blev der også dykket på Makemos yderrev, hvor vi fik lov at hilse på en flok delfiner, som kiggede forbi i overfladen. 

Efterhånden havde vi nu mange dage (og uger) bag os siden vi påmønstrede ATLAS, hvilket også betød at dagligdagen ombord på båden var ved at indfinde sig. På en båd er der altid noget der kan gå i stykker, hvilket også betyder at der altid er et projekt man kan gå i gang med, eller et sted man kan give en hjælpende hånd. Man keder sig aldrig, hvilket gør at dagene flyver afsted, og vi hver dag gik trætte i seng – en skøn følelse.

Vi endte med at blive på Makemo længere end først planlagt, og det blev derfor også til et par ture i land. Her var vi rundt i den lille by på opdagelse, hvor vi blandt andet så skolen, børnehaven, kirken og en masse lokale der glade hilste på. Vi fik også handle lidt ind og købt lidt Wi-Fi.

På disse afsidesliggende atoller er man meget afhængige af de fragtskibe der fra tid til anden kommer med varer. Det er derfor ikke unormalt at flere af hylderne er tomme hos den lokale købmand, hvis det er ved at være længe siden fragtskibet har været forbi. Derudover er det godt at være lidt opmærksom på udløbsdatoer, da varerne herude – bl.a. grundet den lange fragttid – når at gå over dato inden de er solgte, men i de fleste tilfælde er der ikke noget alternativ herude. På atollerne er det begrænset hvad de selv kan dyrke af frugt og grønt, så da fragtskibet kom var det en meget kærkommen mulighed for at få tanket op på lidt friske varer. Derudover stod den også på proviantering af alt det der kan holde sig lidt længere, inden vi skulle afsted mod Marquesas øerne og havde flere dages sejlads foran os.