COSTA RICA Santa Teresa og Irazu vulkanen

Med en lang køretur fra Monteverde og videre til kystbyen Santa Teresa, beliggende på Nicoya halvøen, fik vi pakket bilen og kom godt afsted. Efter et par timers køretur i flot natur måtte vi gøre stop omkring middagstid, da vi kom til noget afspærring, idet de var ved at anlægge en ny vej. Vi kunne dog nøjes med at vente en halv time, hvilket vi var vældig tilfredse med, eftersom vi kunne se at vejen havde været lukke de seneste tre timer. Så efter vi havde fået lidt frokost åbnede vejen, og vi kørte afsted gennem byggeplads og grusveje, hvorpå den nye vej skulle anlægges.

Vi ankom godt til Santa Teresa, hvor vores Airbnb vært bød os velkommen med gode råd og anbefalinger i området. Byen beliggende på Stillehavskysten er en meget afslappet by, hvor ingen har travlt. De primære aktiviteter er surf, yoga og afslapning på stranden. Der er én hovedvej der går gennem byen: en grusvej med mange små restauranter, barer og butikker. Vi nød ikke at have så travlt, og der blev slappet af i hængekøjerne på terrassen i vores træhytte, hvorfra vi kunne se mange dyr, bl.a. 15-20 brølaber der hver aften gik sin gang forbi i træerne lige ved siden af terrassen, og som langt ud på aftenen levede op til sit navn med høje brøl. 

Santa Teresa er i den grad en surf-by, og vi havde bestilt en lektion ved franske Audrey, der havde boet i byen de seneste ti år. Vi blev hentet i hendes røde og sorte jeep med surfboards på taget, og så var det ellers på vej mod stranden. Efter at have lært det mest basale på stranden gik vi i vandet, hvor den næste halvanden time stod på surfing i Stillehavets bølger. Det var hårdt, virkelig sjovt og meget tilfredsstillende, når man kom op på boardet og surfede mod stranden. 

Efter nogle rolige dage i Santa Teresa var vores rejse i Costa Rica ved at nå sin ende. Vi havde til slut booket et par overnatninger nær hovedstanden San José i en lille hytte i højderne uden for storbyen. Her ville vi nemlig besøge den nærliggende Irazu vulkan. For at komme dertil havde vi besluttet os at tage færgen – både for at spare os en masse kilometer, men også for at undgå den spærrende vej, vi på turen til Santa Teresa var stødt på. Så efter en kort køretur, en sejltur og en længere køretur bl.a. gennem Costa Ricas hovedstad, nåede vi godt frem til vores lille hytte, hvor vi boede ved et venligt værtspar, der bød os på lokale frugter, hjemmeavlede æg samt grøntsager og urter fra deres have. 

Morgenen efter vores ankomst gik turen mod Irazu vulkanen. Irazu er Costa Ricas højest beliggende vulkan med sine 3432 meters højde, og samtidig er det en af de mest aktive vulkaner. Den har været i udbrud mindst 23 gange siden 1723. Sidste gang vulkanen havde et længere udbrud var fra 1963 til 1965, hvor udbruddet fik særligt fokus, idet det startede samme dag som John F. Kennedy skulle på statsbesøg. Udbruddet medførte, at Kennedy blev nødt til at holde tale under en paraply, så han ikke blev ramt af asken. Seneste udbrud var i 1994 og varede kun en enkelt dag. Vi kunne mærke vi var nået op i højderne, og det var koldt i de næsten 3500 meters højde. Derudover var det meget overskyet, men vi tog chancen og håbede på, at det ville klare op. Da vi ankom, gik vi en tur ud til de to vulkankratere, men det var ikke meget vi kunne se for skyerne. Så vi gik tilbage, fik varmen med en kop kaffe fra den lille souvenir shop og ventede et par timer til det pludselig klarede lidt op. Da det skete skyndte vi os afsted, og allerede på vejen til de to kratere kunne vi se meget mere af den mørke ”aske-mark”. Først kom vi forbi Diego de la Haya krateret, som i dag er tørret ud, men som før 2015 havde en krater-sø, som skiftede mellem at være grøn og rød. Derefter nåede vi hovedkrateret som er noget større og mere imponerende med dens meget turkisblå vand. Hovedkrateret har tidligere været tørret ud, men i 2016 kom vandet pludselig tilbage, hvilket kun gør synet ned i vulkanen til en endnu vildere oplevelse. 

Her ses et godt eksempel på, hvor stor forskel der er på udsigten afhængig af skyerne:

Efter godt og vel tre gode uger i Costa Rica med masser af fantastiske naturoplevelser fik vi afleveret vores lejebil, og vi tilbragte den sidste nat på et hotel tæt på lufthavnen – klar til næste destination på rejsen.