CUBA Trinidad

Efter at have oplevet Vinales og omegn gik turen nu til næste – og sidste – destination på Cuba, nemlig byen Trinidad. Inden ankomst krævede dette dog en køretur på omkring 500 km. Vi kørte fra Vinales mens solen var ved at stå op, hvilket gav et flot sidste syn over dalen. Nu havde vi en 9 timer og 45 minutters bustur foran os. Allerede inden for den første time havde vi gjort fem stop (for at samle lokale op og læsse af, for at tanke bussen og sidst for at gøre et kort morgenmadshold). Derudover havde chaufføren da også lige nået to smøger inde i bussen, og så var vi ligesom i gang – på ægte cubansk manér. Antallet af stop blev (heldigvis) formindsket som vi kørte afsted, men der var stadig nogle hold fra tid til anden – enten bare for at snakke med en bekendt i vejsiden, for at få en pakke ombord på bussen eller lige for at få en smøg og en kop kaffe. Herfra begyndte vi at tage fart. Da vi havde omkring en times kørsel tilbage, begyndte vi så småt at glæde os over, at det så ud til, at vi ville ankomme til Trinidad før tid. Det viste sig dog, at vi glædede os en smule for tidligt, for ca. 10 minutter senere var det nu os der – som så mange andre vi havde set i Cuba – måtte holde i vejkanten med en bus det var gået i stykket og skulle fikses inden vi kunne køre videre. Toilettet i bussen havde ikke kunnet bruges under turen, og vi fandt nu ud af hvorfor. Toilettet fungerede åbenbart som reservedelslager, hvorfra diverse remme og værktøj blev hentet ud af bussen. Efter at have ventet en god halvtimes tid i 35 graders varme og sol (mens Thomas havde observeret arbejdet bagerst i bussen), var alle glade da vi igen kunne komme ombord og køre videre. Dette varede lige akkurat 150 meter, hvorefter vi igen måtte gøre hold, da problemet viste sig ikke helt at være fikset – så endnu engang ud og vente, mens Thomas i denne omgang kunne observere, at de nu begyndte at klippe i nogle af slangerne, da der ikke var flere på lager. Så vi var spændte da turen blev genoptaget, og denne gang lykkedes det at komme det sidste stykke til Trinidad efter en tur på godt 10 timer og 30 minutter.

I Trinidad havde vi lejet os ind på en casa midt i den gamle bydel. Her boede vi i det fineste værelse med skønne terrasser og et rigtig sødt værtspar, der hjalp os med alt fra vores spanske (eller mangel på samme) til gode råd om byen og hvad vi kunne opleve. 

Trinidad er en historisk by fra 1800-tallet som blev bygget op i kolonitiden, hvor det var en by der blev rig primært på produktionen af sukkerrør fra de omkringliggende dale. Dog kom der et tidspunkt hvor sukkerrørsproduktionen flyttede til andre steder (bl.a. til Jamaica), og dette betød ligeledes at alle med penge flyttede fra byen. Derfor har byen ikke udviklet sig siden 1800-tallet, og i dag er Trinidads gamle bymidte på UNESCOs verdensarvsliste. Dette betyder også at det er en flot gammel by at gå rundt i, hvor de fleste huse blot er i ét plan, og facaderne malet i diverse farver. Samtidig oplevede vi ofte rent vand løbe gennem de brostensbelagte gader, og vi fik fortalt at grunden hertil er, at byen er så gammel, at der ofte er brud på de gamle vandrør som får vandet til at fosser op i gaderne.  

Efter nogle dage i byen besluttede vi os for at tage en afslappende dag ved den nærliggende strand Playa Ancon. Det var en flot strand med blåt vand og hvidt sand. Kort efter ankomsten hoppede vi i vandet for at blive kølet af, men til vores store overraskelse var det på ingen måde afkølende at gå i havet, og man kunne ligge derude i evigheder. Hen på eftermiddagen begyndte det så småt at trække op til den nærmest daglige tordenbyge, som vi begge fandt vældig hyggeligt. Da det igen var blevet tørvejr og vi var klar til at tage retur til byen, fandt vi en taxi colectivo, som vi delte med et par fra Mexico. Heldigvis kunne de engelsk, så de kunne gladeligt hjælpe med at oversætte lidt af alt hvad chaufføren stolt fortalte om sin taxa, der havde rundet en million kilometer, mens han spillede alt sin yndlingsmusik for os på turen tilbage til Trinidad.

En aften i Trinidad ville vi spise på en restaurant, der havde fået rigtig gode anmeldelser. Det var i en fin gårdhave med livemusik, hvor der var fyldt med små borde placeret rundt om springvandene i gården. Vi blev placeret lige ved siden af det ene af springvandene. Efter at have fået lækkert mad, begyndte det at trække op med torden og lyn i horisonten, og eftersom størstedelen af bordene – inkl. vores eget – stod under åben himmel, besluttede vi os for at det nok var tid til at smutte hjemad. Herefter skete et af de øjeblikke, som man efterfølgende ville ønske man havde på video. Idet Thomas vil rykke den tunge jernstol bagud, var han ved at snuble bagover, og da der ikke var noget at tage fat i, rykkede han per automatik et skridt baglæns. Dog var der ikke helt et skidt bagud, grundet det fine springvand ved vores side, og før nogle af os når at registrere yderligere, stod Thomas med den ene fod i springvandet og den anden på land. Stadig med bagbalance forsøgte Thomas at tage fra i noget bag ham – det eneste bag ham var dog en stor hvid marmorfigur i selve springvandet, som blev væltet omkuld og Thomas fik igen fodfæste (halvvejs nede i springvandet). Inden for et par sekunder var både bordet ved siden af og et par tjenere ovre ved os og fik hjulpet Thomas op af springvandet. Heldigvis skete der ikke noget, og bordet med gæster ved siden af os vil lige høre til, om Thomas er ok. Bedst som vi kunne fortælle, at der ikke skete noget, kunne de dog med grin berette om, at noget var der sket, for i sit fald havde Thomas slået hovedet af den fine marmorfigur. Tjenerne havde været hurtige til at rejse figuren op, men ved nærmere eftersyn kunne vi da nu også se, at vandet ikke længere kom elegant ud af munden som tidligere, men i stedet fossede ud af halsen hvor hovedet skulle have siddet. Vi gik grinende fra restauranten – det eneste der ærgrede Julie var, at vi ikke have fået hovedet med hjem som souvenir.

Der ligger i Trinidad et relativt nyt bryggeri, som vi besøgte. Her kunne vi for første gang på vores tur i Cuba få serveret en fadøl – og efter at have fundet ud af, at fadøllene ligefrem var billigere end de øl vi kunne købe på flaske eller dåse – var vi allerede kæmpe fans. På bryggeriet var der en stor gårdhave med livemusik, hvor man også kunne få mad. 

Den sidste nat i Cuba blev brugt på et hotel i udkanten af Havana tæt ved lufthavnen, for at vi kunne være sikre på, at vi ville nå frem til lufthavnen i tide uden bøvl eller forsinkelser. Denne gang ville vi dog ikke risikere at tage bussen igen, så vi hoppede med en taxi colectivo, der kunne køre os turen på ca. 4,5 time retur til Havana.

Med bagagen fuld at nye oplevelser, takker vi nu Cuba for de sidste tre ugers rundrejse. Vi har oplevet flot natur, meget anderledes måder at leve på, smagt lokale cigarer og meget mere. Samtidig har vi også lært at sætte pris på hvor godt alt fungerer hjemme i lille Danmark, da vi til tider har oplevet, at det kan være besværligt at rejse i Cuba. Vi er nu klar til næste destination på turen: Mexico.