CUBA Havana

Efter at have tilbragt to uger på afslappende og tilbagelænede Tobago, må vi indrømme at det var noget af en omvæltning at komme til Cubas hovedstad, Havana. Fra selv at skulle opsøge alt, blev vi nu pludselig mødt af folk, der ville sælge os noget på hvert et gadehjørne – nogle på mere ærlig vis end andre. Og hvor vi tidligere havde oplevet en venlighed og oprigtig interesse uden noget bagvedliggende motiv, oplevede vi nu flere gange at det hører til sjældenhederne at blive stoppet af en cubaner på gaden, der spørger ind til os uden efterfølgende at ville sælge os noget. Vores hjem for den lille uges tid vi var i Havana, viste sig at være et fint værelse med central beliggenhed midt i den gamle bydel af Havana, hvorfra vi let kunne gå til alt. På Cuba har vi booket os ind på såkaldte Casa Particulares, som er indkvartering hos private hvor vi har lejet et værelse med bad og toilet. 

Første hele dag på Cuba startede med en free food tour rundt i Havanas centrum med en mindre gruppe turister (fra Canada, USA, Sverige og Tyskland – og så selvfølgelig fra Danmark) og en lokal guide. Formålet med turen var at prøve en masse lokal mad og have mulighed for at lære mere om Cubas kultur gennem mad. Vi oplevede bl.a. lokale markeder, lokale retter og gademad, rom- og cigarbutikker samt lækre cocktails. I princippet er turen gratis, og du betaler kun for den mad og de drikkevarer du prøver gennem turen, og slutteligt kan du vælge at give drikkepenge til din guide. Turen var en kæmpe succes, og vi havde nu masser af tips til god mad på vores videre tur. Til trods for at Havana er en stor by med godt to millioner indbyggere, oplevede vi ikke den centrale del af byen som værende så stor, og vi stødte flere gange på de samme mennesker, hvilket var vældig hyggeligt og resulterede i gode snakke og en enkelt drink med nye bekendtskaber. 

Før ankomsten til Cuba havde vi hørt, at mange ting i Cuba foregår i et langsommeligt tempo, og at cubanerne selv joker med, at deres uofficielle nationalsport er at stå i kø. Dette oplevede vi allerede ved ankomsten i lufthavnen, da vi skulle hæve penge. Først forsøgte vi os med hæveautomaten, men da den var løbet tør for penge stillede vi os i stedet i kø til veksle stedet. Efter endelig at være kommet i den rigtige kø, og til trods for at der kun stod én enkelt i kø foran os, tog det alligevel et kvarters tid. Endelig blev det vores tur, men vi skulle lige vente yderligere ti minutter, førend dankort-maskinen igen virkede og det lykkedes os at få hævet nogle penge. I Cuba har man to valuta: CUC og CUP, og hvor CUC henholdsvis er brugt af turister, er CUP primært brugt af de lokale. Køerne på Cuba foregår ofte på gaderne, da man ikke vil have for mange stående i kø inde i butikker – det kan være til lokale spisesteder, banken, stederne hvor cubanerne kan købe billige varer (efter en form for rationeringssystem) eller for at købe WiFi-kort. Sidstnævnte WiFi kort skal anvendes til at komme på internettet – af både cubanere såvel som turister. Internet findes på Cuba, men det fungerer primært gennem såkaldte Wi-Fi-parker. Før man kan bruge internettet i en Wi-Fi park, skal man have fat i et Wi-Fi-kort, hvilket købes på et af de officielle kontorer efter man er blevet registeret med personoplysninger til det pågældende kort. Efter man har købt et Wi-Fi kort, går man så tilbage til en WiFi-park hvor man logger på nettet. En times internet koster 1 CUC (ca. 6,50 DKK), med mindre man køber af en uofficiel sælger i parken som tager dobbelt pris. 

Som mange andre turister ville vi også opleve Havana fra en af de gamle amerikanerbiler, der findes overalt i byen. Ud over amerikanerbilerne er bybilledet i Havana præget af mange gamle russiske biler (bl.a. Lada) samt nyere kinesiske biler. Udover førnævnte kan man i Havana – og Cuba generelt – se alle former for køretøjer: cykler, hestevogne, cykeltaxa, scootere, motorcykler med sidevogn, små runde scooter taxaer og hvad de ellers har kunnet finde på. Mange af bilerne er gamle, hvilket er tydeligt af den forurening og os man oplever rundt i Havanas gader. Efter vi havde takket ja til en tur i en amerikanerbil til hvad der ifølge vores chauffør selvfølgelig var Havanas bedste pris, satte vi os godt til rette på bagsædet i den flotte lyserøde amerikanerbil uden tag. Chaufføren fortalte stolt om den familieejede vogn, der var tilbage fra 1952. 

Om det var den bagende varme, noget lokalt gademad, eller osen fra bilerne ved vi ikke, men vi måtte begge have et par dage på skift hvor vi ikke var helt på toppen, og vi var særlig glade for at have booket et lækkert værelse med aircondition, hvor vi kunne slappe af. Dagene i Havana gik generelt med at udforske byen, finde nogle gode madsteder (hvilket der kunne være langt imellem, men som fandtes), og høre en masse cubansk musik, som var at finde overalt i byen. Bedst som vi en aften gik og følte os lidt kulturelle i Havana med de forskellige gallerier, som så småt åbnede op sidst på eftermiddagen, så vi en bygning, der var lavet om til skydebane midt i Havanas kvarter. Straks efter stod vi med hver vores gevær og var klar til skydekonkurrence, som efter kyndig – og nødvendig – vejledning af ejeren (vel og mærke på spansk), overraskende blev vundet af Julie.

Den gamle bydel i Havana er omgivet af vand, og på den modsatte side af vandet ligger forstaden Casablanca, som blandt turister nok er mest kendt for statuen af Jesus (Cristo de La Habana), som er en stor skulptur af Jesus der skuer ud over bugten i Havana. For at komme til forstaden Casablanca kan man enten køre med bil i en tunnel under vandet eller tage den lokale færge – vi besluttede os for at tage færgen derover og en taxa hjem. 

Mange oplevelser senere følte vi os nu også klar til at sige på gensyn til Havana, og komme ud i mere rolige omgivelser i naturskønne Viñales.