TOBAGO På Bådtur i Bugterne

Veludhvilede og klar til endnu en dag på afslappede, varme og charmerende Tobago. Efter at have konstateret at vi nu har været afsted i en uge, og at vi ikke har kunnet ønske os en bedre start på vores lange rejse, gik vi til kajen i Charlotteville. Vi havde et par dage forinden lavet en aftale med Marc, en lokal gut, om at komme med på sejltur og se London Bridge Rock (som har fået sit navn grundet hullet gennem klippen), St. Giles (også kaldet fugleøen), samt besøge et par bugte efter eget valg. Vi havde derfor pakket snorkel-gear, snacks og var klar til tur. Thomas havde om morgenen fra terrassen holdt øje med bølgerne længere ude, hvor vi skulle sejle, og de så noget høje ud med hvidt skum på toppen. Vi sejlede fra Charlotteville og Man-O-War Bay mod London Bridge Rock samt St. Giles Island. Sejlturen ud fra bugten var fin, men da vi svingede mod nord ud af bugten, var der store bølger (nok et par meter høje). Hertil skal det tilføjes at vi blot sad i en lille fiskerjolle uden nogle former for sikkerhedsudstyr – redningsveste er heller ikke noget man bruger her. Marc garanterede os om at det var helt normalt, og han vendte endda båden et øjeblik for at vise os, at bølgerne vil være mindre, når vi skulle sejle retur. Efter at have set London Bridge Rock med hullet, hvor igennem vi kunne se Tobagos regnskov, samt have set St. Giles Island med alle fuglene der både sad i træerne på øen samt svævede over øen, vendte vi om og sejlede langs Tobagos kyst mod Lover’s Bay på modsatte side af Man-O-War Bay. På vejen så vi flere fugle der legede over båden og en enkelt flyvefisk. Derudover havde vi vidst begge håbet på, at få lov at hilse på de delfiner, vi flere gange har set lege i bugten, samt at få et enkelt blik af en skildpadde – dette må vi have til gode til senere på vores rejse. 

Lover’s Bay som man kun – som med mange af de andre omkringliggende bugte – kan komme til med båd, er en meget lille strand som er kendt for sit lyserøde sand. Modsat alle andre strande på Tobago, hvor de har brunt sand, er der på Lover’s Bay klart hvidt sand med lyserøde sandkort, hvorfor ved man ikke. Udover sandet er bugten kendt for at have rigtig gode koralrev, hvilket vi også erfarede, da vi hoppede i vandet med vores snorkelgear. Vi havde stranden helt for os selv, og vi så ingen andre på nær nogle enkelte fiskere der sejlede forbi. Vi havde to timer i bugten, førend Marc ville komme tilbage og hente os. Det var helt perfekt – vi havde to snorkelture med en pause imellem, hvor vi nød en medbragt snack, mens vi sad i vandkanten. Vi så masser af fisk og koraller, bl.a. så vi en kæmpe fisk der gemte sig under en koral og kun sjældent kiggede frem fra sit gemmested. På det aftalte tidspunkt kom Marc retur for at sejle os til en ny bugt. Vi sejlede længere sydpå hvor der lå flere bugte, og vi fik selv lov at vælge, hvilken vi ville besøge. Vi valgte Waterfall Bay. I bugten hvor der var et lille vandfald, fik Thomas sat dronen op. Da den kom op i trætopshøjde var der et par fugle, der fløj meget hidsigt mod og omkring dronen – de forsøgte sikkert at forsvare deres rede mod denne ukendte “rovfugl”. Vi tog en dukkert i vandet, og efter at have været i bugten en times tid, blev vi hentet af Marc, der havde to kolde Carib (den lokale øl) med, som vi nød på sejlturen tilbage til kajen i Charlotteville.

Efter at have takket Marc for en god dag, nåede vi at få taget nogle flotte dronebilleder ind over Charlotteville, mens et meget imponeret par fra Indien kiggede interesseret med. Vi fik en frokost på Sharon & Pheb’s Restaurant, og gik forbi det lille blå hus (som vist både fungerer som bar, restaurant og hyggested afhængig af dagen), hvor vi smagte den lokale rom fra Trinidad – straight i et plastikkrus. Vi gik omkring stranden på vej hjem for at få en afkølende dukkert. Da vi skulle til at bade, så vi vores lokale fiskerven som lagde til i strandkanten med sin båd for at vise os sin fangst. Der var bl.a. et par røde snappere og nogle andre fisk. Vi aftalte, at vi skal med ham ud at fiske senere på ugen – hvilket vi glæder os meget til.

Dagen sluttede af med et måltid hjemmelavet mad, og Thomas havde sørget for byens bedste bord, god stemning og musik til maden. Som mørket faldt på lyttede vi til de mange lyde og dyr, som man kan høre fra regnskoven, og vi så bl.a. små selvlysende ildfluer flyve rundt.